Som det første flyselskab i Europa tilbyder Icelandair nu Wi-Fi på hele flyrejsen fra gate til gate.
Icelandair har løbende installeret Wi-Fi på selskabets fly og indfører nu, som det første flyselskab i Europa, Wi-Fi fra det sekund du stiger ombord.
Forbindelsen er så at sige aldrig afbrudt, hvor man hidtil har skulle vente til flyet er i 10.000 fod før Wi-Fi bliver aktiveret og man kan være på.
Nu er de tider altså forbi og man må være online på sin smartphone, tablet eller computer fra det øjeblik man sætter sig til rette i flyet på vej til eller fra Island eller videre over Atlanten til en af de 16 destinationer i USA og Canada.
Wi-Fi er tilgængelig i hele kabinen: Rejser man på Saga Class (Icelandairs business class) er det gratis og rejser man på Economy Comfort eller Economy kan man købe adgang til nettet.
Forbindelsen svarer til 3G så man kan let tjekke e-mails, være på de sociale medier og surfe på internettet.