Sol, storby og strand i én og samme by gør Barcelona til et vidunderligt rejsemål. Det spanske flyselskab Vueling har sat 145.000 billige flybilletter til Barcelona til salg denne sommersæson.
Med to daglige afgange fra København og tre ugentlige afgange fra Aalborg gør det spanske lavprisselskab Vueling det nemt at komme til den smukke spanske storby. Vueling blev i marts blev kåret som årets ’Value Airline’ og sætter nu mere end 145.000 billetter til salg til Barcelona denne sommersæson.
4,5 km strand
Barcelona ligger ud mod havet og har en kystlinje på over 4,5 km kilometer. Hvert år tiltrækker de hvide sandstrande med det klare vand mere end syv millioner turister – både familier, enlige rejsende, unge som ældre.
Strandene ligger bare 10 minutter væk fra centrum med offentlig transport og er perfekt til en gåtur, et dyp i Middelhavet eller en cykeltur på promenaden. Er man den sporty type, er der rig mulighed for at spille beachvolley eller udfordre sig selv med sejlads, windsurfing og kitesurfing.
Find billige flybilletter til Barcelona
En af de mest kendte strande er Barcelonata. Her kan man slænge sig på stranden eller tage en tur rundt i fiskerområdet af samme navn. Området er fyldt med traditionelle butikker, restauranter og barer, der byder på alt godt fra havet. Læs mere om strandenher.
Udforsk Middelhavskysten
En anden populær strand er San Sebastiàn, én af de ældste og største af slagsen og hjem for nogle af Barcelonas største sejlklubber. Her kan man nyde en række fantastiske terrassebarer og restauranter, blandt andet W Hotel, hvorfra udsigten til Barcelonas kystlinje er fantastisk.
Ud over at være en destination i sig selv udgør Barcelona også en god basis for at udforske hele Middelhavskysten. Her finder man nemlig flere små og spændende byer, herunder Sitges, der har over 300 solskinsdage om året og kan prale af mere end 17 forskellige strande. Mod syd ligger byerne Castelldefels og El Garraf, og tættere på Barcelona mod nord ligger de ikke helt så befolkede sandstrande El Masnou, Teià, Ocata, Premià og Vilassar.