Amman er Jordans fascinerende hovedstad. Her er fem overraskende ting du SKAL gøre, hvis du lægger vejen forbi.
1. Lad batterierne op med et par timer i Hammam. Her findes dampbad, sauna, jacuzzi, skrub-behandlinger og massage. Alt sammen midt i Amman.
2. Nyd udsigten fra ‘Wild Jordan Café’, og støt samtidig Jordans naturreservater. Royal Society for the Conservation of Nature´s projekter arbejder for at bevare biomangfoldigheden i Jordan. Menuen er moderne med fedtfattig mad med et minimum af kulhydrater, men maksimalt brug af lokale råvarer fra naturreservaterne.
Find billige flybilletter til Amman – klik her
3. Hvad med et kursus i lokal madlavning? Hos Beit Sitti er det små hold med maks. 12 deltagere. Her undervises i lokal madlavning, og der laves både morgenmad, frokost og middag. Kurset afsluttes selvfølgelig med at smage på maden.
4. Tag børnene med på Børnemuseet, som er blevet bygget på initiativ af Hendes Kongelige Højhed Dronning Rania. Hun mener børnene lærer bedst gennem leg, og det afspejles på museet.
5. Besøg ‘Royal Automobile Museum’. Museet er en enestående samling af motorcykler og biler, bl.a. Kong Husseins 1952 London Capri og en Mercedes 300SL “Gullwing”, som kongen brugte til racerløb.
Jordan byder på mange store oplevelser, bl.a. klippebyen Petra, hvor huse og huler er hugget direkte ud i de smukke røde klipper. Petra er stemt ind som en af verdens syv "nye" vidundere.