Acapulco ligger på Mexicos stillehavskyst. Det er hjemsted for en af de smukkeste bugter i verden. Byen blev engang anset for at være berømthedernes legeplads, og den har altid lokket folk til med sine sine fantastiske strande, gode feriecentre og sprælske natteliv.
En køretur langs Costera Miguel Aleman vil give dig en fantastisk udsigt over bugten og nogle af de andre attraktioner i Acapulco – som for eksempel Papagayo Park og San Diego Fort, der blev bygget for at beskytte Acapulco mod pirater. Casa de la Cultura som er et kunstgalleri og et lille arkæologisk museum.
De smukke ugenerede strande som Pie de la Cuesta og Coyuca lagunen er skjult fra de omkringliggende områder og kan nås med små motorbåde. Det rolige vand og de smukke solnedgange vil lokke dig tilbage år efter år.
Tre populære turistattraktioner:
1. Zocolo var engang byens centrum, og kaldes nu Centroområdet. Det ligger foran katedralen og er en stor landsbyplads. Om søndagen bliver pladsen genstand for familieaktiviteter, og det vrimler med folk der vandrer omkring på afslappende eftermiddagsture. Ofte er der også bands, der spiller populær musik og får folk til at danse.
2. Cici er et vandland langs midten af Acapulcostriben. Det er en temapark for familien med store bølgepools, kæmpe vandrutsjebaner og sæl- og delfinshows. Der er et bassin, hvor du kan svømme med delfiner. En af de mest utrolige attraktioner er en tur i en varmluftsballon, der giver dig mulighed for at få et overblik af Acapulco fra 50 meters højde. Det er en virkelig sjov måde at nyde dagen på.
3. Caleta er beliggende i hjertet af den historiske del af Acapulco. Det er den ældste strand, og svømning her er sikrere end på nogen anden strand, fordi bølgerne er rolige. Der er mange sea food-restauranter i området.
Hvad kan du lave for under en halvtredser?
En tur til La Quebrada for at se de frygtløse dykkere for under 20 kroner er en god idé. De svømmer på tværs af en 21 meter bred kanal og klatrer op på siderne uden reb. De klatrer over de forræderiske bølger, der styrter ind i klipperne.
Man kan også tage en ti minutters tur på en båd med glasbund – det koster under 30 kroner. Båden sejler forbi Isla La Roqueta og kommer forbi den undersøiske statue af »The Virgin of Gaudalupe".
Shoppingmuligheder
Acapulco har ikke mange traditionelle mexicanske kunsthåndværk. Det er en rig by med store shoppingcentre og mærkevarer som f.eks. Guess, Izod, Tommy Hilfiger og Aca Joe. Kvalitetshåndværk som rustik keramik, træarbejde, læder, glaspusteri samt tequila er meget populære varer. Sølvsmykker er populære blandt de fleste turister.
Restauranter og natteliv
Rækken af delikatesser vil bjergtage dig og den drømmende atmosfære vil forføre dine sanser. Maden er et mix af to kulturer – den før-spanske påvirkning og den spanske munkekultur. Mange restauranter ligger i bakkerne, på klipperne og langs bugterne og det gør restaurantbesøget til en utrolig romantisk oplevelse. Restauranterne serverer både lavbudget måltider og gourmetoplevelser. Der er en række af gourmetrestauranter, der vil tilfredsstille selv den mest kræsne gæst. Når solen går ned, begynder Acapulco at syde. Byens natteliv er legendarisk og her kan man møde alle slags mennesker. Der er magi i luften – og pumpende, elektroniske beats. Festerne fortsætter til langt ud på morgenen. Acapulco anses for at have den bedste festscene i verden. Så dans til du segner!
De bedste lokale madretter
Om torsdagen er traditionen i Acapulco, at man pozole. Den traditionelle ret indeholder svinekød med garniture – gerne radisser, salat, løg, oregano og lime.
Tamales er en anden ret, der er spises her. Tamales er boller, der normalt er lavet af spæk og kød pakket i banan blade og stegt.
Der spises meget fisk i Acapulco og Vuelve en la Vida, som betyder "komme til liv", består af fisk, rejer, snegle, blæksprutter marineret med lime juice.
Museer
Museo Histórico de Acapulco ligger i Fuerta de San Diego, og blev bygget i 1615 som beskyttelse mod pirater. Fortet ligger på en bakke over havnen og er bygget efter det klassiske fempunkts design og er omgivet af en voldgrav. Det indeholder mange før-spanske antikviteter såsom perler, kurve, keramik og porcelænsvaser og mange andre artefakter. Museet omfatter også arkæologiske fund og genstande fra Asien som lak, elfenben og porcelænsartikler.
Nærmeste lufthavn
The Acapulco Airport (ACA) ligger omkring 22 km. sydøst for midtbyen. Den er let tilgængelig fra næsten alle steder i Nordamerika. Der er forbindelser er via Houston og Mexico City.