Flere og flere flyselskaber begynder at satse regionalt i Danmark. Nu skruer det lettiske flyselskab airBaltic skruer op for antallet af afgange til og fra Billund.
Air France og KLM satser benhårdt på både Billund og Aalborg, Icelandair har åbnet direkte rute fra Billund til Reykjavik og videre til Nordamerika, og nu skruer airBaltic op for antallet af fly til og fra Billund.
airBaltic er tilbagevendende sommergæst i Billund Lufthavn, men i år vil letterne indsætte dagligt fly mellem Riga og Billund, en stigning fra fem ugentlige sidste sommer. Det gør det endnu nemmere at komme fra Billund til airBaltics 60 destinationer i Baltikum, Finland, mellemøsten, Rusland og CIS.
Dagligt til Riga
“Danmark er et vigtigt marked for airBaltic. I forhold til Billund vil vi øge frekvensen til daglige afgange til fordel for både fritids- og forretningsrejsende”, siger Martin Gauss, CEO i airBaltic.
airBaltic har netop modtaget prisen som næstmest præcise europæiske regionale luftfartsselskab af FlightStats, med 9 ud af 10 fly til tiden, oplyser Jan Nielsen, salgschef for airBaltic i Danmark.
Ruten til Billund starter 1. juni 2012.