At flyve indenrigs i USA er sjældent nogen stor oplevelse. Indrømmet – der findes undtagelser, som f.eks. JetBlue’s Mint-klasse og nogle enkelte af de længste ruter på tværs af USA i First Class. Men generelt set, så er amerikanske indenrigsfly og lounger ikke noget, som skiller sig ud specielt positivt.
Langt de fleste gange jeg rejser i USA, så foregår det på økonomiklasse. Og lige bortset fra et glas gratis cola, så minder det mest af alt om lavpriselskaberne i Europe. Specielt med det kaos, som ofte er når alle skal have hovedparten af deres ejendele slæbt med ind i kabinen.
I USA tager de fleste flyselskaber ekstra betaling for indtjekket bagage – ihvertfald, hvis du ikke har status hos flyselskabet eller hos en alliance de er medlem af. Derudover, så er der rigtigt mange amerikanere, som foretrækker at medbringe mest muligt som håndbagage fremfor at checke det ind. Det skaber oftest en form for kaos under boarding. For det første, så gælder det om at komme ombord først for overhovedet at få plads i bagagehylden. Og for det andet, så tager boarding ofte lang tid når mange passagerer skal lede efter de sidste få pladser til bagage. Personligt synes jeg det bliver ganske kaotisk de fleste gange. Endda selv om jeg ofte har haft muligheden for at komme ombord, som en af de første.
På denne flyvning var jeg så heldig, at jeg havde fået foræret en opgraderingsvoucher fra en bekendt. Og få dage før afgang fik jeg da også besked om at min økonomiklassebillet var blevet opgraderet til “First Class” på turen mellem Las Vegas og Chicago. En tur på omkring 3 timer.
Nu skal man ikke lade sig narre af betegnelsen “First Class” på amerikansk indenrigs. Nogen luksuriøs oplevelse er det på ingen måde, men det er dog bedre end økonomiklasse. First Class i USA kan sammenlignes med Business Class i Europa – sådan i store træk i hvertfald.
Loungen
Flyver man med United på First Class, så har man som udgangspunkt adgang til United Club. Her skal man ikke forvente en lounge efter europæiske forhold. Jeg klager ofte over ensformigheden af maden i vores lokale SAS lounge i København, men efter et besøg i en United Club, så fremstår SAS loungerne jo som rene Michelin restauranter.
Som altid var der tørre grøntsager (som i: “burde være serveret for flere dage siden”-tørre), fabriksfremstillet humus, billig og smagløs ost samt lidt pitabrød og kiks.
Drikkevarer skal man hente i baren, hvor man allernådigst kan få et mikroskopisk glas cola ad gangen. Skal du have alkohol af bare en rimelig kvalitet, så skal du betale ekstra. I bund og grund en virkelig sørgelig oplevelse.
Som altid var udvalget i United Club: Humus, ost af dårlig kvalitet og lidt brød og kiks samt daggamle grøntsager.
Grøntsagerne i loungen burde have været serveret for flere dage siden.
Større stole
Den væsentlige forskel på at flyve First Class og økonomiklasse i USA er en noget større stol. Til forskel fra europæiske selskaber, så har de fleste amerikanske selskaber kun fire sæder i bredden på “First Class” – mod seks på økonomiklasse. Benpladsen er også bedre. Ved de større stole betyder det også, at man ikke – som i Europa – har frit midtersæde. Men det går i praksis ud på en ting. Komforten er dog lidt bedre i de større stole på de amerikanske fly.
På denne Boeing 737-900 var der også tv-ombord, men hovedtelefoner måtte man selv medbringe.
Stolene på First Class er større end vi kender fra Europa. Her er der fire sæder i bredden – mod seks (dog med frit midtersæde) på samme flytype i Europa.
Mad og drikke
Kort efter afgang kom kabinepersonalet personligt rundt til alle passagerer på First Class og spurgte om deres valg af måltid. Ikke at der var noget særligt at vælge imellem. Kyllingesandwich eller kyllingesalat. Alle blev også spurgt om de var villige til at tage en anden ret end deres førstevalg. Ikke at man rent faktisk havde noget alternativ, hvis de løb tør for den ene ret.
Jeg valgte kyllingesandwichen – og det var langt fra nogen specielt god oplevelse. Den var i det mindste varmet, men den var stadig tør og kedelig.
Mens de forberedte maden blev der serveret en lille skål varme nødder og en pre-dinner drink.
Varme nødder og drikevarer serveret før maden.
Efter lidt tid blev hovedretten serveret.
Kyllingesandwich serveret på United First Class. Tør og kedelig, men tilhørende salat og vindruer, som på ingen måde kunne betegnes som friske. Men i det mindst var sandwichen lun.
Maden var virkelig en sørgelig omgang. Brødet var tørt, kyllingen var tydeligvis af en meget billig slags, som mest af alt smagte af “neutralmarinering”, som producenterne kalder det når de pumper saltvand i deres kød for at gøre det billigere. Salaten var brun, tør og kedelig. Det samme galdt vindruerne. Der var ikke det der mindede om førsteklasse over maden her. De fleste tankstationer serverer mad, som er af bedre kvalitet end det vi fik ombord på United denne dag.
Da vi nærmere os slutningen på flyvningen bredte duften af hjemmebagte cookies sig i flyet. Hjemmebagte var de nok ikke, men så i det mindst varmet ombord. At få serveret en lun cookie var en fin lille detalje. Specielt efter den sørgelige mad, som tidligere blev serveret.
Der blev serveret varme cookies kort før landing
Konklusion:
Nogen førsteklassesoplevelse er det ikke at flyve med United på First Class i USA. Langt fra. Hverken loungen eller maden ombord er den ekstra pris værd. Stolen derimod er lidt mere komfortabel end vi normalt oplever på Business Class i Europa – og specielt hvis du skal flyve en af de længere strækninger i USA. Husk på at de fleste ruter i Europa er noget kortere end mange indenrigsflyvninger i USA. Derfor har siddekomforten heller ikke den samme vigtighed her.
Skal jeg flyve over tre timer, så vil jeg måske overveje at betale en lille smule ekstra for First Class, hvis det er muligt. Men ellers synes jeg ikke det er prisen værd. Slet ikke hvis du betaler fuld pris ved bestilling. Hvis stolen ikke betyder alverden for dig, så ville jeg foretrække at bruge pengene på lidt mad i lufthavnen i stedet.
United Airlines First Class var faktisk en skuffelse.
Anmeldelsen lavet i samarbejde med FinalCall.travel
