16,2 millioner mennesker fra 97 lande har stemt, og de har peget på Cathay Pacific som verdens bedste flyselskab. Det Hong Kong baserede flyselskab kan således smykke sig med det ypperste indenfor service i luften.
Den uafhængige, London baserede Skytrax organisation har udnævnt Cathay Pacific til ”Airline of The Year 2009”. Cathay Pacific modtager samtidigt prisen som “Best Airline Asia 2009”. Undersøgelsen var Skytrax største passager baserede undersøgelse nogensinde, med deltagelse af over 16,2 millioner passagerer fra 97 lande.
Cathay Pacific flyver ikke direkte mellem Danmark og Hong Kong, men med et kort stop i en af Europas store luftavne er det muligt at opleve den gode service på den lange flyvetur. Således har Cathay Pacific over fire daglige afgange fra London Heathrow, to gange om dagen fra henholdsvis Frankfurt og Paris samt daglige forbindelser til Hong Kong fra Amsterdam og Rom.
Det er ikke kun de bedst betalende passagerer, som flyver godt hos Cathay Pacific. Selskabet har investeret store summer i at gøre oplevelsen mere behagelig for passagererne på Economy Class. Som udgangspunkt er der kræset for maden, så der altid er tre varme retter at vælge mellem, der er fri bar hele vejen, og sidst med ikke mindst har de indført helt nye, revolutionerende stole på selskabets økonomiklasse, der giver bedre komfort ombord.