Cimber Sterling åbner ruteflyvninger til Antalya i Tyrkiet fra København, Billund og Aalborg. Priser fra 895,- inkl. skatter, afgifter.
Der er godt nyt til alle danskere med hang til ferie i Tyrkiet, når Cimber Sterling fra slutningen af marts sender de første fly til Tyrkiet. Antalya er en populær feriedestination, og mange danskere har investeret i ferielejligheder i området.
Cimber Sterling er det første danske ruteselskab, der har fået tilladelse til at flyve mellem Danmark og Antalya i Tyrkiet. Hidtil har det kun været muligt at flyve med charterfly, hvis man ville direkte fra Danmark til Antalya, men den 28. marts vil Cimber Sterling sende den første Boeing 737-700 med plads til 148 passagerer ombord afsted fra Danmark.
Priser fra kr. 895,-
Cimber Sterling planlægger at flyve fra både København, Billund og Aalborg. Bjarne Rasmussen, salgs- og marketingchef i Cimber Sterling forklarer: ”København – Antalya vil være en helårsrute, hvor vi i sommerprogrammet vil flyve ruten tre gange om ugen. Ruterne fra Billund og Aalborg starter op som sommerruter, men hvis efterspørgslen er stor, vil ruterne
også flyves om vinteren”.
Priserne starter ved kr. 895,- oneway inkl. alle skatter, afgifter og gebyrer. Hos Cimber Sterling var 20 kg. bagage tidligere inkluderet i billettens pris, men fra 1. marts koster en kuffert 50 kroner pr. vej.