Tallinn betyder direkte oversat ‘Dansk By’ (Tani=dansk, Linn=by), og det var da også her Dannebrog faldt ned fra himlen, da Kong Valdemar indtog byen i 1219. Mindestenen for denne begivenhed er dog langt fra det mest imponerende ved denne smukke by. Uanset om du er til kulturhistorie, sol og strand eller en festlig weekend med vennerne så bugner byen af muligheder – og det er endda i et prisleje som kan få humøret hos enhver skatteplaget dansker til at stige adskillige grader. Sammenlignet med Danmark, så koster tingene kun det halve i Tallinn – uden at der bliver gået på kompromis med kvaliteten!
Til og fra lufthavnen
Fra lufthavnen til centrum tager det omkring 10 minutter med taxa og koster omkring EEK 100. Taxaholdepladsen findes lige ved udgangen fra ankomsthallen.
Der kører også bus fra lufthavnen tilcentrum. Her skal du tage bus nr. 2, der kører 2-3 gange pr. time på hverdag og 1-2 gang pr. time i weekenderne. Turen tager ca. 15 min. og koster ca. EEK 10, hvis du køber billetten på forhånd i R-kiosk og EEK 15, hvis du køber den ombord på bussen. Busstoppestederne i centrum er ved Best Western Tallink Hotel (ved ankomst fra lufthavnen) og ved Kunstiakadeemia (Kunstakademiet) på hjørnet af Gonsiori og Laikmaa (ved afgang til lufthavnen)
Valuta
I Estland benyttes estiske kroon (EEK – estiske kroner). Se de aktuelle valutakurser her: www.valutakurser.dk
Billeje
På vores søsterside www.BILLIGlejebil.dk kan du finde markedets bedste priser på lejebiler. Bilerne er fra de store udlejningsfirmaer, men langt billigere end hvis du lejer direkte. Benyt dig af vores storkundeaftaler og spar mange penge. Samme bil – lavere pris.