KLM åbner rute mellem Aalborg og Amsterdam. To daglige returflyvninger giver nordjyderne adgang til hele verden med blot ét stop undervejs.
Den 27. marts 2011 indsætter Air France KLM to daglige afgange til Amsterdam Airport Schiphol fra Aalborg Lufthavn. Efter bare halvanden times flyvning kan rejsende fra Aalborg flyve videre til destinationer i hele verden.
78 europæiske og 74 interkontinentale destinationer med ét stop
KLM vil bruge en Fokker 70 på ruten til Aalborg med 80 sæder ombord, og morgenflyet fra Aalborg afgår kl. 06:25 og eftermiddagsafgangen tager afsted kl. 14:15.
Begge afgange giver gode muligheder for at forbinde til andre destinationer i Schiphol. Transfer passagererne ombord på Aalborg flyet kan fortsætte til i alt 78 europæiske destinationer og 74 interkontinentale rejsemål – 21 i Nordamerika, 10 i Mellem- og Sydamerika, 25 i Afrika og Mellemøsten samt 18 destination i Asien – med blot ét enkelt stop i Amsterdam.