easyJet åbner i dag en direkte rute med en daglig afgang fra København til den nordtyske storby Hamborg. Det første fly letter i aften, og priserne starter ved 217 kr. oneway.
Nu kan rejselystne danskere flyve med easyJet til endnu en central storby i Europa. I dag åbner selskabet nemlig en direkte rute til Tysklands næststørste by Hamborg. Ruten er et led i easyJets baseåbning i Hamborg, som indvies officielt i dag.
Både til turister og forretningsfolk
”Vores ambition er at have det største rutenetværk imellem Europas primære lufthavne, og vi er særligt glade for at kunne forbinde to byer som København og Hamborg. Hamborg er både en attraktiv turistdestination med et spændende kulturudbud og en vigtig handelsby. Derfor vil både turister og forretningsrejsende få gavn af den nye rute,” siger Javier Gandara, Country Director for easyJet i Danmark.
Find billige flybilletter til Hamborg – klik her
Hamborg er en storby med næsten 2 millioner indbyggere, en fremadstormende økonomi og et rigt udbud af kunst og kultur. Det har danskerne virkelig fået øjnene op for de seneste par år, og ifølge Hamborgs Turistråd steg antallet af danske turister i Hamborg med 35 procent i 2012 målt på overnatninger.
Daglige afgange
København og Hamborg har desuden i flere år samarbejdet på både kultur- og erhvervsområdet. I 2011 underskrev Københavns overborgmester Frank Jensen og Hamborgs overborgmester Olaf Scholz en samarbejdserklæring med fokus på at skabe de bedste betingelser for erhvervslivet. Med kulturen som brobygger skal samarbejdet styrke båndet imellem de to byer, som ligner hinanden på areal og indbyggertal.
Ruten til Hamborg vil have daglige afgange fra København, som ligger kl. 21.15 (ankomst kl. 22.15) mandag-fredag og søndag. Lørdag flyver easyJet fra København kl. 15.05 (ankomst kl. 16.05). Afgangene fra Hamborg tilbage til København ligger kl. 19.45 (ankomst kl. 20.45) mandag-fredag og søndag. Lørdag flyver easyJet fra Hamborg kl. 13.35 (ankomst 14.35).