Lavprisselskabet tager i mod Airbus-fly nummer 200 og for at fejre det præsenterede easyJet og Airbus et A320 fly kun i orange farver.
”Vores mål er at blive Europas foretrukne flyselskab. Vi er allerede Storbritanniens største – og fragter her flere passagerer end andre selskaber tilsammen. Vi sigter efter at gøre Europa orange, og det specielle logo på vores fly nummer 200 illustrerer den ambition,” sagde Carolyn McCall, easyJets CEO.
Europas største A320 operatør
easyJet opererer allerede verdens største flåde af A319-fly med over 166 i brug i dag. Ved at inkludere deres A320-fly, som for nylig er blevet en del af flåden, har selskabet vokset sig til at blive Europas største A320 Family-operatør. Siden easyJet modtog dets første Airbus-fly (et A319) i september 2003, har Airbus i gennemsnit leveret et fly hver 14. dag de sidste otte år.
Med over 7.000 fly-bestillinger og mere end 4.600 fly, som allerede er leveret til mere end 330 kunder og operatører verden over, er A320 Family i dag verdens bedst sælgende flyfamilie med enkelt midtergang.