Som om det ikke var nok at mellemøstligt baserede flyselskab, Emirates, allerede har bestilt 58 eksemplarer af den nye superjumbo, A380 fra Airbus – så har de netop forhøjet ordren med yderligere 32 eksemplarer. Det bringer altså det total antal helt op på 90 fly. Noget der uden sammenligning gør Emirates til verdens største operatør af denne flytype.
Denne enorme ordre har en værdi på ikke mindre end 72 mia. danske kroner – noget der nok skal kunne få SAS’ regnskabsfolk til at sende misundelige tanker mod Dubai, hvor Emirates har hovedkontor.
Emirates er allerede en af de største operatører af denne flytype og har til dato fået leveret 10 eksemplarer af denne, som allerede er i drift rundt omkring i verden. Til sammenligning har tyske Lufthansa indtil videre kun fået leveret et enkelt fly af denne type. Her i Europa flyver Emirates med superjumboen til London og Paris.
Emirates er kendt for at være et af verdens bedste flyselskaber – i hvertfald når vi taler om de mere luksuriøse klasse ombord, som First Class og Business Class. På Airbus A380-flyet har Emirates også indrettet yderst lækre suiter på Første klasse.
Så lækkert er det at flyve første klasse med Emirates’ A380 – men det koster kassen
Emirates flyver p.t. ikke ruter til København, men i branchen har der i gennem de senere år gået vedholdende rygter om at de gerne snart vil åbne en rute mellem København og Dubai. Om vi får den store superjumbo at se i Danmark foreløbigt er dog yderst tvivlsomt. For det første bruger de sjældent så stort et fly på en helt ny rute og for det andet, så er Københavns Lufthavn endnu ikke klargjort til at tage imod det store fly.
Ialt er der bestilt 234 eksemplarer af denne flytype af 17 forskellige flyselskaber.