Selvom der i forvejen er et rekord stort antal afgange mellem Aalborg og København, så får det ikke Cimber Sterling til at ryste på hånden. De har i den seneste tid oplevet så stor efterspørgsel på ruten, at de nu fra slutningen af august indsætter endnu flere afgange mellem det nordjyske og hovedstaden.
Mens hverdage allerede byder på et meget stort antal afgange fra både SAS, Norwegian og Cimber Sterling, så er der noget længere mellem afgangene i weekenden. Det får nu Cimber Sterling til at indsætte en ekstra daglig rundtur både lørdag og søndag.
Iflg. Cimber Sterlings salgs- og marketingdirektør, Bjarne Rasmussen, så har ruten overgået alle flyselskabets forventninger og det er da også netop det, der giver dem ekstra blod på tanden i den benhårde konkurrence på ruten.
Ruten flyves primært af Cimber Sterlings propelmaskiner, ATR og i enkelte tilfælde af regional jetflyet CRJ200 og Boeing 737
Priserne starter lige nu på 429 kroner for en returrejse inklusiv skatter og afgifter