Det går skidt med salget af de såkaldte premium-billetter, som dækker over billetter på First Class og Business Class. Det viser tal fra den internationale luftfartsorganisation IATA ifølge dagbladet Børsen.
IATAs tal fortæller om et fald i salget af premium-billetter på mere end 20 procent alene i februar – efter at salget i december og januar i forvejen gik kraftigt ned med henholdsvis 13,3 og 16,7 procent.
Her på Viviro.com mener vi ikke, tallene er overraskende:
"Vi har længe set en meget tydelig tendens: Både forretningsrejsende og private vil flyve så billigt som muligt, og den udvikling fortsætter. Derfor er der nu mere end nogensinde brug for uvildige søgemaskiner som Viviro.com, der søger efter de billigste billetter blandt flere end 500 flyselskaber og online rejsebureauer."
"Hvis man ser sig godt for og søger mange steder, kan man skære en stor del af rejseudgifterne fra. Vi har set eksempler på, at man kan spare helt op til 90 procent af prisen på en flybillet, hvis man søger efter billige billetter i stedet for at købe et sæde på business class," siger Kenneth Karskov fra Viviro.com.