Rios vartegn er Kristus-figuren, der står hævet 700 meter over byen, men det er badestranden og fodbolden, dansen og drikkevarerne, som interesserer de lokale mest. På Copacabana strand dyrker de smukke unge mennesker deres kroppe, mens verdens største fodboldstadion, Maracanã, danner rammen om hyldesten til boldspillet (Til VM-finalen i 1950 var der 199.854 tilskuere inde!). Rio er en af de festligste byer i verden, men også en af de mest kontrastfyldte: Her er ekstrem fattigdom og ustyrlig livsglæde. Karnevallet afholdes hvert år i februar måned.
