Finnair endnu en europæisk genvej til Kina med en ny direkte rute til en af Kinas ældste byer. Det er Finnairs femte destination i Riget i Midten.
Første A330-300 fly letter fra Finnairs base i Helsinki 14. juni 2013 med direkte kurs mod Xi’an. Finnair åbner med tre ugentlige afgange, indtil sommersæsonen afsluttes 26. oktober.
Den første direkte rute mellem Xi’an og Europa er Finnairs seneste skridt mod målet – at fordoble den asiatiske omsætning i 2020. Finnair har for nyligt også annonceret åbningen af en ny sommerrute til den vietnamesiske hovedstad Hanoi fra 15. juni 2013. Det bliver også med tre ugentlige afgange.
”Jeg er meget begejstret for at præsentere Xi’an som vores 5. destination i Kina. Den hurtigt voksende kinesiske økonomi fortsætter med at være brændstof til en hastig vækst i efterspørgslen på flyrejser”, siger Finnairs CEO, Mika Vehviläinen.
Find billige flybilletter til Asien – klik her
Xi’an er en metropol med omkring 8 millioner indbyggere placeret i det centrale nordvest-Kina. Det er et voksende midtpunkt for udvikling af Kinas rumfart og softwareindustrier. Byen har været kejserlig hovedstad i Kina, og den er en historisk vugge for den kinesiske civilisation.
Den verdensberømte Terracottahær er sammen med en stor samling af skulpturer fra gravhøje fundet omkring kejser Qin Shi Huangs mausolæum, og det befinder sig 40 kilometer øst for centrum af Xi’an.
Tidligere i år blev Finnair det første flyselskab med en rute mellem Europa og Chongqing, som er en anden hurtigt voksende megaby i Kina. Derudover flyver Finnair også direkte til Beijing, Shanghai og Hongkong. Finnairs yderligere 8 asiatiske destinationer er Bangkok, Delhi, Hanoi, Nagoya, Osaka, Seoul, Singapore og Tokyo.