Finnair vil åbne rute til den kinesiske millionby 南京 – eller på dansk: Den sydlige hovedstad. Byen regnes som en af Kinas fire gamle hovedstæder, og du finder den 300 km vest for Shanghai. Byen har otte millioner indbyggere og byder på masser af kultur og historie for den nysgerrige turist.
”Interessen for rejser til Kina og Japan vokser og vokser, og det gælder bestemt også hos danskerne, så vi er virkelig begejstret for at kunne tilbyde Nanjing som helt ny Finnair destination samt tilbyde endnu flere afgange til altid populære Tokyo og Bangkok,” siger Robert Lönnblad, chef for Finnair Skandinavien.
Med åbningen af en ny helårsrute til Nanjing i Kina sætter Finnair endnu et tydeligt fodspor i det nordøstlige Asien. Finnair flyver fra 13. maj 2018 tre gange om ugen til Nanjing med afgang fra Helsinki tirsdag, torsdag og søndag med Airbus A330. Med tilføjelsen af Nanjing har Finnair nu syv destinationer i Storkina. De øvrige seks er Beijing, Shanghai, Xi’an, Chongqing, Guangzhou og Hongkong.
Finnairs planer for sommeren 2018 byder også på en række andre nyheder.
- Finnair flyver næste sommer to gange dagligt til Tokyo Narita. Det er en vækst på tre ekstra ugentlige afgange. Der også et samarbejde med Japan Airlines, så der er tre daglige afgange i samarbejde med japanerne, British Airways og Iberia.
- Der tilføjes tre ugentlige afgange til Bangkok, så der er ti ugentlige afgange om sommeren og 16 om vinteren.
- Delhi-ruten vokser med en ugentlig afgang, så der fire ugentlige afgange næste sommer og seks ugentlige afgange om vinteren.
- Finnairs rute til Chicago får daglige afgange. Det er to ekstra afgange om ugen.
- Finnairs tre ugentlige afgange til San Francisco får nu en længere sæson med fly fra 3. maj til 25. oktober. Alle Finnairs afgange til USA sker i samarbejde med American Airlines, British Airways og Iberia.
Samtidig lover flyselskabet at indsætte endnu flere fly på ruten mellem Billund og Helsinki. Finnair flyver fra både Billund og København til Helsinki med gode forbindelser til Asien.