Flyselskabet Air Austral har bekræftet bestillingen på to styks Airbus 380 i den tættest pakkede version til dato. 840 sæder bliver der plads til i dobbeltdækkerflyet – alle på økonomiklasse.
Der bliver tætpakket på de to store Airbus 380, som det lille flyselskab Air Austral nu har bestilt. Aldrig før har noget flyselskab klemt så mange sæder ind i super-jumboen, men med denne ordre, så kommer flere mennesker til at sidde på samme fly end nogensinde før.
Air Austral vil konfigurere deres Airbus 380 med 840 Economy Class sæder, og de vil blive leveret fra Airbus i 2014. Der vil ikke blive nogen Business Class eller noget andet ombord, på trods af at dette ellers er noget som Air Austral har på deres Boeing 777 i dag.
Flyselskabet Air Austral hører hjemme på ferieøen La Reunion i det Indiske Ocean og størstedelen af trafikken går mellem Paris og Roland Garros Lufthavnen på La Réunion. Det er også på denne rute at det nye flyselskab vil sætte deres tre millarder kroner dyre ny-investering ind.
Réunion (eller Reunion) er fransk territorium, og øen har et areal på 2.512 km². Der bor 720.000 indbyggere på øen og hovedstaden er Saint-Denis. Réunion er yndet rejsemål for særligt franske turister.