Forbrugerne er ligeglade med, hvor mange kræfter flyselskaberne bruger på at være bæredygtige. Syv ud af ti danskere baserer i stedet valget af flyrejser på pris, viser en undersøgelse som analyseinstituttet Ipsos har foretaget for KLM.
Samtidig viser undersøgelsen at danskerne mener, at det er flyselskaberne, politikerne og luftfartsorganisationerne, der bære det store ansvar for at gøre luftfarten mere bæredygtig – forsvindende få danskere, mener at de selv har et ansvar. Derfor går det ikke hurtigt nok med grøn omstilling, indenfor luftfart, lyder det fra KLM.
“Pristrykket i flybranchen gør det vanskeligt for luftfartsselskaberne at gå videre med ambitiøse planer til at mindske miljø- og klimabelastningen, såsom at øge anvendelsen af bæredygtigt biobrændstof fordi det er 2-3 gange dyrere end almindeligt jetbrændstof,” siger Paul Terstegge, nordisk chef for Air France-KLM.
Biobrændstof kan reducere luftfartens CO2-udledning med op til 80%. Biobrændstof kan bruges i eksisterende fly, men i dag er biobrændstof 2-3 gange så dyrt som almindeligt fossilt brændstof. Den høje pris gør det vanskeligt for luftfartsselskaberne, at skifte til biobrændstof og samtidig holde på passagererne.
Biobrændstoffer kan udvindes direkte fra planter, sukkerrør, alger, frø, som vi ikke spiser og fra brugt madolie eller affald fra landbrug, industri og husholdninger. Biobrændstof til flyvemaskiner har de samme tekniske egenskaber som petroleum, men fremstilles på en anden måde.
Der er flere grunde til, at det endnu ikke er muligt at flyve med 100% biobrændstof. En af de vigtigste årsager er de strenge sikkerhedsregler for lufttrafik, der i øjeblikket begrænser anvendelsen af biobrændstoffer til maksimalt at måtte iblandes så biobrændselet udgør 50% af flyvemaskinens brændstof.
I dag flyver KLM med biobrændstof, der er blandet i det konventionelle brændstof på alle sine fly på ruterne fra Los Angeles til Amsterdam. Det anvendte biobrændstof er lavet af brugt fritureolie.