Air France bliver det første flyselskab i Europa, som flyver med Airbus A380 til det kinesiske finanscentrum, Shanghai.
Den 2. September begynder Air France at flyve tre gange ugentlig med dobbeltdækkerflyet Airbus A380 til Shanghai. Det er første gang et europæisk flyselskab sætter kæmpeflyet ind på ruten til Shanghai.
Ombord på Air Frances udgave af det store fly er der 516 sæder, fordelt med 389 sæder på Economy Class (størstedelen i stueetagen), Premium Economy med 38 sæder (på første sal), Business Class med 80 sæder (på øverste dæk) og ni pladser i La Première (første klasse i stueetagen).
Find billige flybilletter til Shanghai – klik her
Air France-KLM har hver uge 93 flyvninger fra Europas til ni destinationer i Kina, og er således førende på trafikken til Riget i Midten. Med indsættelsen af flagskiber Airbus A380 sætter Air France alle sejl til for at erobre både euroæpæiske kunder på vej til Kina, men også kinesiske rejsende på vej til Europa.
Air France har fløjet med Airbus A380 siden november 2009, og var et af de første selskaber til at benytte det gigantiske fly. I mellemtiden har Airbus leveret over 100 eksemplarer af Airbus A380 nr. 100 i marts måned, og Air France er dermed i selskab med en lille håndfuld udvalgte flyselskaber, der kan tilbyde flyvning ombord på gigantflyet.
De andre selskaber med Airbus A380 i flåden er Singapore Airlines, Emirates, Qantas, Lufthansa, Korean Air, China Southern Airlines, Malaysia Airlines, Thai Airways og British Airways.