Siden den 7. maj har Finnair fløjet nonstop til Fukuoka i Japan fra Helsinki med gode forbindelser fra København.
Fukuoka, som er Finnairs fjerde destination i Japan, ligger på den nordlige del af øen Kyushu. Byen har 1,4 mio. indbyggere og byder på mange attraktioner – alt fra mad og shopping til unikke seværdigheder.
Fukuoka Airport er Japans tredjestørste lufthavn med 18 mio. passagerer hvert år. Den ligger tæt på byens centrum med bare ti minutters kørsel med metroen.
Fukuoka har udviklet sig til at være det vestlige Japans økonomiske centrum. Når det gælder bilindustrien kan byen prale med en produktionskapacitet på over 1,5 mio. køretøjer pr. år med fokus på klassiske japanske bilmærker som Toyota, Nissan og Daihatsu.
Tre “must do” i Fukuoka
Canal City – Med over 250 butikker, som sælger alt fra tøj og smykker til tegneserier og elektronik, er Canal City også et af de største indkøbscentre i Fukuoka.
Marinoa City – Fukuokas outlet-galleri, som ligger uden for centrum. En unik shoppingoplevelse ved havet med restauranter, strandpromenade og pariserhjul. Loppemarkeder.
Hakata/Fukuoka-ramen – Den berømte lokale ramen-ret med tynde nudler, tyk tonkotsu-bouillon og svinekød. Besøg de traditionelle yatai-madboder rundt om i byen for at opleve retten, når den er bedst.