Der er mange veje – ikke blot til Rom – men også til Mexico og Cancun. Vores anbefaling er at vælge et rutefly, så du får den bedst mulige komfort på den lange flyrejse. På rutefly får du ofte både bedre benplads, bedre mad og ikke mindst større sædebredde end du gør på charterfly – og den samlede pris for din rejse er ofte lavere, hvis du selv sammensætter rejsen.
Hvad er forskellene for rutefly og charterfly?
Som hovedregel, så er komforten bedre på rutefly. I vinteren 2010/2011 går der kun et charterfly fra Danmark, hver anden uge og det betyder også meget få valgmuligheder. Komforten på charterflyet er ikke så god, som på de fleste rutefly. F.eks. er der presset et ekstra sæde ind i bredden på charterflyet i forhold til hvad rutefly-selskaberne har på samme flytype. F.eks. flyver TUI (som er den direkte charterafgang fra København) og Delta Airlines (der flyver via Atlanta) med samme flytype – en Boeing 767-300 – på strækningen. TUI har 291 sæder i deres udgave og Delta har 216 sæder i deres. Med den store forskel, så giver det uden tvivl langt mere plads til den enkelte passager hos Delta.
Derudover, så skal du opgradere dig til en højere og dyrere klasse på charterfly for at få andet end en sandwich og du skal betale for drikkevarer ombord. På rutefly for du både varm mad og drikkevarer gratis på hele turen. For en returrejse kan det sagtens betyde en merpris på omkring 1.000 kroner pr. person for en opgradering til varm mad samt drikkevarer m.v. Penge du kan bruge til sjovere ting på din ferie.
På rutefly har du masser af valgmuligheder. Her er det muligt – med blot en enkelt mellemlanding – at flyve til Cancun hver dag året rundt – og du kan selv bestemme hvor lang tid din ferie skal vare. Her er du altså ikke fastlåst til kun at kunne vælge en enkelt afgang hver anden uge.
Kort sagt får du altså alle valgmulighederne og fleksibiliteten med rutefly samt en langt bedre komfort og forplejning ombord – for slet ikke at tale om muligheden for at tjene bonuspoint m.v.
Som en ekstra bonus vil du oftest opleve at du kan spare mange penge på at sammensætte din rejse selv med rutefly og hotel.
Hvordan kommer jeg til Cancun?
Der er som nævnt mænge veje til Cancun, men en af de mest oplagte er med Delta Airlines fra København via Atlanta. På denne rute plejer der både at være gode priser, men også meget begrænset ventetid ved flyskift i Atlanta. Desuden er plads og forplejning på Delta’s fly ganske udemærket.
Det er også muligt at flyve via Frankfurt med f.eks. det tyske flyselskab Condor, via Dusseldorf med AirBerlin eller via Amsterdam med Martinair. I disse tre tilfælde skal du dog være opmærksom på at benpladsen og servicen ombord er at sammenligne med charter og derfor ikke er på samme niveau somde kendte ruteflyselskaberne. Dog kan disse ruter alligevel være at anbefale, hvis flytiderne passer godt – og sammenlignet med charter får du stadig valgfriheden til selv at bestemme hvornår du gerne vil rejse.
En tredje mulighed at er at flyve med f.eks. SAS til Chicago, New York eller Washington og så videre derfra med Continental eller United. I nogle tilfælde vil det være nødvendigt at skulle tage en kort overnatning i USA den ene vej, men til gengæld så er du sikker på en yderst behagelig flyvetur med god plads og service.
Prøv selv at søge på Viviro.com og se nogle af de mange muligheder der kommer op til Cancun. Der er som sagt mange veje til Cancun, men vi vil klart anbefale at du booker plads på et rutefly.
Læs også: Playa del Carmen kan blive danskernes foretrukne feriemål
Læs også: Luksus til lavpris