Selvom det burde være så nemt, så bliver det gjort så svært.
I virkelighed burde det være meget nemt at finde ud af hvad det koster at købe en flybilletter fra punkt A til punkt B, men desværre så har flyselskaberne gjort alt hvad de kan for at gøre det uoverskueligt for forbrugeren. Det betyder at en flybillet fra f.eks. København til London kan koste alt fra nogle få hundrede kroner til 6-7.000 kroner med nogle få forskelle i produkt og service.
Hvorfor skal nogle flybilletter til London koste mere end andre flybilletter til Bangkok og hvordan får du let overblik over priserne på flybilletter?
Uoverskuelige priser på flybilletter
De fleste flyselskaber har et meget stort antal billetklasser, som hver har forskellige priser og vilkår. De helt billige skal købes i god tid og kan ikke laves om. Derudover findes de kun i meget begrænset omfang ligesom nogle selskaber kræver at man skal overnatte i weekenden for at undgå at forretningsrejsende kan købe de billigste flybilletter. Andre flybilletter kan du ændre mod gebyr og så er de dyrere mens de dyreste kan ændres uden gebyr og de allerdyreste på businessclass oftest ikke kan købes uden at du også køber en dyr fleksibilitet, som du sikkert ikke har brug for.
Forvirret?
Det kan jeg godt forstå – for det er direkte uoverskueligt at finde ud af hvad flybilletter koster og hvad man betaler for. Endnu mere uoverskueligt bliver det når vi kigger på de såkaldte lavprisselskabers priser – selvom de langt fra altid er så billige som de selv påstår.
Lavprisselskaber
Her skal du virkelig se dig godt for. "Lavprisselskaberne" eller "Lavserviceselskaberne" som de retteligt burde hedder er verdensmestre i diciplinen gebyrer. Mange af disse gebyrer er direkte opfundet med det formål at forvirre kunden og få flybilletten til at se billigere ud end den egentlig er. F.eks. er flere af disse flyselskaber begyndt at indføre gebyrer for check-in i lufthavnen, bagage, valg af sæde, kreditkortgebyr pr. person pr. strækning (hvordan det skulle indvirke på omkostningerne til kreditkortselskabet vides ikke), ombordstigning først osv osv. Alt i alt meget opfindsomme gebyrer for ting, der oftest er inkluderet i prisen hos de mere traditionelle flyselskaber.
Nu skal jeg ikke gøre mig til dommer over hvilken type flyselskab du skal vælge. Det ene kan være ligeså godt som det andet – afhængigt af dine behov og betalingsvillighed, men jeg vil meget gerne så på tromme for at du skal holde ører og øjne i højeste alarmberedskab, så du ikke bliver snydt og ender op med at betale gebyrer for ting du ikke har behov for. Specielt lavprisselskaberne er kendt for at gøre bestillingen til en jungle, hvor det kan være meget forvirrende at overskue de forskellige gebyrer, som ofte er valgt for dig på forhånd.
Denne uoverskuelighed har vi på Viviro.com sat os for at hjælpe dig med. Derfor viser vi tydeligt alle priser inklusiv det minimum af gebyrer du kan slippe med at betale. Vi inkluderer altså kreditkort- og bestillingsgebyrer i de priser vi viser til dig – desuden angiver vi tydeligt når et lavprisselskab f.eks. kræver ekstra gebyrer for at medtage din bagage. Af gode grunde kan vi jo ikke vide om du overhovedet har bagage med og derfor inkluderer vi ikke dette i prisen, men vi angivet det tydeligt.
Vær også opmærksom på at dette ofte kan blive mange hundrede kroner og derfor kan det i mange tilfælde være billige at vælge et af de traditionelle flyselskaber, hvis du har bagage med.
Be careful out there!
Viviro.com