Hvis du er på udkig efter en smuttur væk fra Danmark, så behøver du ikke altid kigge så langt væk for at finde et sted, der har meget at byde på. Den norske hovedstad Oslo er denne uges destination og absolut et besøg værd.
Mad og drikke er forholdsvist dyrt i Oslo, men til gengæld, så er priserne på flybilletterne helt i bund lige nu, da flere flyselskaber konkurrerer på livet løs.
I Oslo er der masser af interessante ting for hele familien. Hvad med et besøg på Holmenkollen, hvor I har mulighed for at kælke på den 1,3 km lange kælkebakke, Korketrekkeren. Bagefter kan I så passende besøge Holmenkollen Skimuseum, hvor 4000 års skihistorie er udstillet. Fra Holmenkollen er der også en fantastisk udsigt over hele Oslo, som alene gør stedet et besøg værd.
Akerbrygge er byens velbesøgte restaurant og shopping område, der er placeret ned til fjorden i et nedlagt skibsværft. Her er der masser af muligheder for at vælge mellem mere end 40 forskellige barer og restauranter eller shoppe i de mere end 70 butikker.
Er du til historiske oplevelser, så kan et besøg på Kon-Tiki-museet anbefales. Her kan du se Thor Heyerdahl oprindelige Kon-Tiki-fartøj fra 1947 eller hvad med et besøg på Akershus Fæstningen, som Kong Håkon byggede i 1299. På Nasjonalgalleriet kan du se flere af Edvard Munch’s store værker.
Har du børn med, så byder forlystelsesparken Tusenfryd på underholdning for børn i alle aldre fra maj til oktober ligesom en sejltur på fjorden klart kan anbefales.
Hotellerne i Oslo er på nogenlunde samme prisleje som i Danmark, mens priserne på mad og drikke er en smule højere.
Til gengæld, så er flybilletterne billige. Både SAS, Sterling, Norwegian, Cimber og Sunair konkurrerer på livet løs og det betyder, at du ofte kan finde flybilletter helt ned til 450 kroner retur. Der er afgange til Oslo fra både København, Billund, Aalborg og Århus. Dog er de billigste billetter fra København eller Billund. Søg selv efter de billigste flybilletter på Flyrejsen.dk