Mexico’s store turistindustri er hårdt ramt efter svineinfluenzaen og det får nu den mexicanske regering til at tilbyde turister, der vil besøge landet, en gratis rejseforsikring – der giver gratis lægebehandling, hospitalsophold, erstatning og ikke mindst gratis hjemtransport, hvis man skulle få behov for det.
Forsikring dækker alle udlændinge, der bor på et af Mexico City’s 470 hoteller. Det er bystyret i Mexico City, der har tegnet en forsikring for alle turister og man vil blive oplyst om vilkårene enten i lufthavnen eller ved check-in på hotellet.
Rejseforsikringen dækker også juridisk hjælp som turister evt. vil få brug for.
Indtil videre gælder forsikringen i december måned.