Vi dyrker yoga som aldrig før, og det er især kvinderne, der fører an. Ikke mindre end 15 pct. af alle danske kvinder dyrker yoga, ifølge Idrættens Analyseinstitut. Men det er ikke kun i Danmark, der er gode muligheder for at dyrke den 3.000 år gamle motionsform, der styrker både krop og ånd. Rundt om i verden kan du dyrke yoga i bjerge, i templer og under havets overflade.
Torsdag 21. juni er det International Yogadag – og det fejrer Emirates med en guide til de fem bedste yoga hotspots i verden. Her er flyselskabets guide til de 5 bedste yoga hotspots i verden:
1. DELHI: Solhilsen ved foden af Himalaya i det nordlige Indien
At udøve yoga i Himalayas storslåede bjerglandskab er enhver yogis drøm. Stilheden og den unikke udsigt over Verdens Tag er ideel til en dyb indånding, der bidrager til harmoni i krop og sind under en yogatime. Den himalayanske tradition for yogameditation kombinerer visdom fra yoga-sutraerne fra Patanjali, øvelserne fra tantraerne såvel som øvelser overleveret fra en lang række yoga-mestre. Rishikesh ved foden af Himalaya er et af de vigtigste steder for pilgrimsfærd i Indien, og her er der mange muligheder for at opleve og udøve traditionelle yoga metoder.
2. SYDNEY: Kombinér yoga, pilates og balletbarre i Australien
I Australien er der opstået en ny trend ‘Barre Body’, der kombinerer yoga og pilates og som udøves ved en balletbarre. ‘Barre Body’ er for alle, der praktiserer yoga og søger en lidt anderledes træningsform, da den også styrker de dybere muskellag. Du finder ‘Barre Body’ træningscentre på Australiens nordøstlige kyst.
3. DENPASAR: Yoga som en integreret del af din ferie på Bali
Hvis du foretrækker at koncentrere dig om yoga, god mad og masser af wellness, er Ubud i Bali det ideelle rejsemål. Stedet anses for at være det åndelige center og et sandt ‘yoga-mekka’ på øen. Duften af røgelsespinde, ceremonier med balinesiske præster ved de små templer, der hører til bybilledet, bidrager til en beroligende og spirituel oplevelse. Yoga er ikke oprindeligt en del af den balinesiske kultur, men spiritualiteten har meget til fælles med balinesernes tankegang og tro, der kan mærkes overalt på øen. På mange hoteller finder du for eksempel et lille tempel, der er perfekt til meditation og øvelser, og der er også masser af yoga-skoler på øen.
4. MALÉ: Afslapning under havoverfladen
Yoga betragtes også som den bedste vej til fuldstændig afslapning og ro på Maldiverne. Udnyt for eksempel den enestående mulighed for at forene krop og sjæl under havets overflade: En lokal, undersøisk restaurant tilbyder nemlig meditation 5,8 meter under havets overflade. Det dybe blå vand og den beroligende lyd af havet tilbyder yoga-praktikere en unik mulighed for helt at slukke og koncentrere sig og fokusere maksimalt på øvelserne.
5. TOKYO: Nyeste yoga trends på yoga-festival i Japan
Den ultimative yoga festival finder sted hvert år i september i Convention Center Pacifico, kun ca. 40 minutter fra Yokohama i bil. Her samles mere end 150 yogalærere om undervisning på alle niveauer i løbet af de tre dage, festivalen varer. Fra 15-17.september 2018 har yogier mulighed for at prøve en bred vifte af kurser, høre om de seneste madtendenser og det nyeste yogatilbehør og ditto mode.
Kom afslappet frem
For at komme frem i den rette, afslappede tilstand, kan du rejse med Emirates til din kommende yoga-destination. Hver eftermiddag flyver verdens største passagerfly fra København, hvor du kan sætte dig til rette i et komfortabelt sæde med god benplads. Rejser du på Business Class kan dit sæde lægges helt ned til en seng. Har du særligt meget tøj med til din træning, kan du tage op til 35 kg. bagage med på Economy Class og 40 kg. på Business Class. Find billetter til din næste yoga-rejse her eller ring på tlf. 38 48 70 00.