Ryanair er luftens gebyr-konge
Det irske "lavprisselskab" Ryanair burde få ændret sin betegnelse til højgebyrselskab. For hvis du troede at easyjet tog høje og mange gebyrer, så er det ingenting i forhold til den irske konkurrent, Ryanair.
Du skal virkeligt se dig godt for hvis du bestiller en flybillet ho Ryanair – for der er mange gebyrer at forholde sig til, som kommer oven i prisen – og som i sidste ende kan betyde, at det ofte er billigere at vælge andre flyselskaber, hvor disse ting er inkluderet i prisen. Men hold selv øje med priserne og lav en prissammenligning, hver gang du skal rejse.
For at få lov at bestille, så har Ryanair et kreditkortgebyr på kr. 35 pr. person pr. vej. Hvordan et kreditkortgebyr kan blive pålagt pr. person pr. vej er dog uvist – for Ryanair bliver af kreditkortselskaberne opkrævet en procentdel eller et fast beløb pr. køb og ikke pr. person. Det kan altså for en familie på 4 koste ikke mindre end 280 kr. i kreditkortgebyr for at flyve retur til London. Det er dog gratis at betale med Visa Electron, men da kun yderstfå har disse kort er det et tilbud, som i praksis er ubrugeligt.
Skal du medbringe bagage, så bliver det første rigtig dyrt hos Ryanair. Her koster det ikke mindre end 120 kroner pr. vej for en kuffert – og så må den kun veje 15 kg (mod 20 kg. hos alle andre flyselskaber). Denne vægtgrænse er der naturligvis man, som overser, da de 20 kg er standard i flybranchen i hele verden. Og hvis du overser dette og medbringer 20 kg., så koster det virkelig mange penge. Her skal du nemlig betale overvægtsgebyr på – hold nu fast – kr. 170 – pr. kg. Dvs. at en kuffert på 20 kg. (som er gratis hos de traditionelle flyselskaber) nu pludseligt koster kr. 970 – pr. vej at medbringe hos Ryanair. Hvis du så oven i købet har den "frækhed" at medbringe 2 kufferter, så bliver det endnu dyrere – for her koster kuffert nr. 2 ikke mindre end 280 kr. pr. vej – og også den er på max 15 kg.
Hos Ryanair yder man ikke længere den service at man som passager kan blive checket ind i lufthavnen. Dette skal ske på internettet i forvejen – og selvom du nu gør deres arbejde og det er Ryanair, der sparer personalet i lufthavnen, så skal du af med et "service-gebyr" for onlien check-in på kr. 32,- pr. person pr. vej. God forretning for Ryanair at opkræve dig et gebyr for at lave deres arbejde!!!! Hvis du så skulle være så uheldig, at de har overset at du skal checke ind hjemmefra eller du har mistet dit print med boardingkortet, så kan Ryanair dog godt hjælpe dig med at udskrive den A4 side igen. Dog mod et gebyr på 400 kroner – ja, du læste rigtigt – 400 kroner for at udskrive en A4 side.
Nu troede du måske at kreativiteten for at opfinde nye gebyrer var slut, men nej ikke helt.
Hos Ryanair har man nemlig også indført et gebyr for håndbagage nr. 2. Dvs. at selvom du kun medbringe 1 stk. håndbagage og så bliver fristet af en flaske eller en parfume i tax-free butikken og har den i en pose, så betragter Ryanair denne tax-free pose som en ekstra håndbagage – og det koster, så et ekstra gebyr at få med ombord på flyet.
Ryanair kræver derudover et gebyr for cykler og golftasker på kr. 330 pr. vej.
Se guiden til gebyrer hos disse flyselskaber:
SAS er klassens duks når det gælder gebyrer
Lufthansa med gebyr for kuffert nr. 2
Air France / KLM med laveste bestillingsgebyr
Austrian Airlines med få gebyrer
British Airways med skyhøjt gebyr for valg af sæde
Air Berlin har det højeste bestillingsgebyr
Norwegian har masser af gebyrer
Cimber Sterling med få gebyrer
easyJet med mange gebyrer