British Airways har skyhøjt gebyr for valg af sæde
Også hæderkronede British Airways har været ramt af spareiveren og det er gået ud over de gebyrer, som nu opkræves hos kunderne. Hos det engelske One-World-medlem er det nu også blevet en bekosteligt affære at medbringe kuffert nr. 2 på rejser til USA. Ikke mindre end 330 kroner koster det pr. vej at medbringe en lille kuffert. Dog gives der lidt rabat, hvis man forudbestiller online, så kan prisen presses "ned" på 270 kroner pr. vej. På kortruter og på rejser til Asien og Australien er det fortsat tilladt at medbringe 2 kufferter – blot på samlet max. 20 kg.
Hvis du vil have indflydelse på hvilket sæde du vil sidde på ombord på flyet, så er det en yderst dyr oplevelse at bestille det hos British Airways. Billigste mulighed på de helt korte ruter koster ikke mindre end 85 kroner pr. vej på økonomiklasse – men det kan faktisk koste helt op til 500 kroner pr. vej at vælge sæde – og det er endda på de meget dyre businessclass flybilletter, hvor man burde gå ud fra at sådan en "service" skulle være inkludert i prisen når man betaler 20-30.000 kroner for en flybillet – men nej – ikke hos British Airways. Her skal man være meget rig for at få lov at have ønsker til sin siddeplads ombord. Du kan dog vælge sæde når du checker-ind online, men så kan du godt regne med at alle de "gode" sæder er taget af andre.
Forplejning er inkluderet ombord hos British Aiways, men regn ikke med de store måltider på de korte ruter længere. Tidligere serverede British Airways en sandwich mellem København og London, men idag er det skåret ned til en snack, som oftes består af et par småkager. Drikkevarer er inkluderet.
Golfudstyr og cykler er gratis at medbringe hos British Airways såfremt de indgår i de 20 kg fribagage. Hvis ikke så betales der samme pris som for en ekstra kuffert.
Se guiden til gebyrer hos disse flyselskaber:
SAS er klassens duks når det gælder gebyrer
Lufthansa med gebyr for kuffert nr. 2
Air France / KLM med laveste bestillingsgebyr
Austrian Airlines med få gebyrer
Air Berlin har det højeste bestillingsgebyr
Norwegian har masser af gebyrer
Cimber Sterling med få gebyrer
easyJet med mange gebyrer
..og se her hvem som er Luftens gebyr-konge