London Heathrows Terminal 5 åbnede sidste år og har allerede haft 20 millioner passagerer. De rejsende har været så tilfredse, at British Airways har modtaget mere positiv feedback end nogensinde set før.
Terminalen, som har kostet 4,3 milliarder pund, og bruges kun af British Airways. Passagererne ombord på de britiske fly er til gengæld meget tilfredse med Terminal 5, faktisk så glade at mere end 75% af passagererne er ekstremt eller meget tilfredse.
Peter Rasmussen, Regional Commercial Manager, Northern Europe siger: ”Vort nye hjem i Terminal 5 har betydet stor fremgang, og vores kunder fortsætter med at give os positive tilbagemeldinger. Vi har haft mere end 20 millioner rejsende i Terminal 5 og håndteret mere end 154.000 fly de sidste 12 måneder.”
London Heathrows Terminal 5 åbnede den 27. marts 2008, og de fleste dage flyver mere end 90% af de daglige afgange til tiden. Omkring 470.000 danskere har rejst gennem Terminal 5 siden åbningen.