Det danske luftrum åbner i dag (onsdag) kl. 11.00 for al trafik. Foreløbig frem til kl. 02 natten til torsdag. Der går dog nogen tid inden alle fly er på vingerne og op til et par dage før flytrafikken er normal.
De første fly er allerede lettet fra Kastrup, og flere følger efter, når hele det danske luftrum i dag bliver åbnet. Flyselskaberne er klar til at fylde flyene og få så mange afsted som muligt, men forvent dog kaos i lufthavnen de næste par dage. Samstemmende melder de også ud, at det vil tage op til et par dage inden flytrafikken er normal igen.
I første omgang er det de passagerer som har billet til i dag, som vil komme afsted i dag. Har du billet til en af de aflyste afgange vil du komme på venteliste og flyselskaberne vil forsøge at få dig afsted hurtigst muligt. Som passager skal du kontakt dit rejsebureau eller dit flyselskab for at høre nærmere.