Helsinki Lufthavn, er tilbage på førstepladsen i Nordeuropa i Skytrax prestigefylde vurdering af verdens bedste lufthavne.
12,1 millioner passagerer har stemt i en periode på ni måneder, og Helsinki Lufthavn, kan glæde sig over at være tilbage på førstepladsen som Nordeuropas bedste lufthavn 2013 foran Københavns Lufthavne.
Nummer 15 i verden
Der arbejdes da også hele tiden hårdt for at forbedre oplevelsen i Helsinki Lufthavn, som også indtager en flot placering som nummer 15 i verden og nummer seks i Europa.
Det vækker stor begejstring hos Finnair, som dels bruger Helsinki Lufthavn som base, men også bruger lufthavnen som station for mellemlandinger på vej til Asien.
”Det er rigtig godt for vores asiatiske strategi, at passagerne er glade for Helsinki Lufthavn. Det ser ud til, at Helsinki Lufthavn bliver belønnet for at være en behagelig og overskuelig lufthavn med korte afstande. Det er også melding fra mange af vores danske passagerer, som vi sender den korte vej til Asien via Helsinki,” siger Finnairs chef i Danmark, Robert Gustavsson.
Singapore verdens bedste
Helsinki Lufthavn er den førende transitlufthavn i Nordeuropa, som forbinder Europa med Asien. I 2012 servicerede lufthavnen 14,9 millioner passagerer, og 31 procent af dem var transferpassagerer.
I øvrigt er Singapore Chiang Airport kåret som verdens bedste lufthavn foran Incheon International Airport i Seoul. Hongkong og Beijing er på fjerde og femtepladsen, og Finnair flyver som det eneste nordiske flyselskab direkte til de fire lufthavne fra Helsinki.