Blandt Asiens klassiske og højt berømmede hoteller hører Jernbanehotellet i badebyen Hua Hin. Nyd historisk luksus lige i hjertet af byen, der er en af danskernes yndlingsdestinationer i Thailand.
Af Kenneth Karskov, www.viviro.com
Det føles lidt som at ryge tilbage til 1920’erne at træde ind i disse omgivelser. Hotellet emmer af kolonitid, og selvom Thailand aldrig har været koloniseret, er det denne stil, der gennemført præger det fem-stjernede Centara Grand Resort & Villas.
Vi taler store lysekroner, tykke tæpper og »high tea« om eftermiddagen med Earl Grey-the og kager på sølvopsatser.
Buske klippet som dyr
I den store have er træer og buske er klippet som elefanter, fugleflokke og andre spændende dyr. Det er et imponerende stykke arbejde, gartneren og hans hjælpere har lagt for dagen her, og den flittige vanding vidner om, at det ikke er nogen nem tjans at holde haven og »dyrene« i fin form.
Find billige flybilletter til Thailand – klik her!
For enden af haven fører en lille sti om til et eksklusivt område for dem, som kræver lidt mere end bare et hotelværelse.
Ekslusive pool villaer
Her ligger en række gamle thailandske »sommerhuse« i lyst træ og med rødt tag, der er blevet nænsomt restaureret og som hver især har fået tilført en lille pool.
Disse "pool villaer" ikke overdådigt store, men er gennemført charmerende. Et lille hegn omkring huset og poolen gør, at det ikke er nødvendigt at pakke meget tøj til turen, hvis du bor her…
Sofitel Centara Grand ligger lige i hjertet af Hua Hin. Vil du gerne have ypperlig luksus, en lille bid af historien og samtidig bo midt i byen, så der aldrig er langt til en lille thai-restaurant, turistboder eller en 7- Eleven, så er dette hotel det helt perfekte valg.
Centara Grand Resort & Villas (tidl. Sofitel) *****
1 Damnernkasem Road
77110 Hua Hin
Thailand
Herover: Elegant soveværelse i en af de ekslusive pool villaer. I baggrunden kan skimtes det blå skær fra den private pool, er blot ligger få skridt fra sengekanten.