Èt hotel, tre strande. Hvoraf den ene er kåret som verdens allersmukkeste sandstrand. Bedre beliggenhed til et hotel findes ganske enkelt ikke.
Af Kenneth Karskov, www.viviro.com
Det er ikke sådan ‘bare lige’ at komme ud "Rayavadee". Ingen vej fører herud, for hotellet grænser op til en nationalpark på den ene side, og har enten hav eller klipper til de andre sider. Så det kræver en lille sejltur i hotellets egen båd at indlogere sig på ved verdens bedste strand.
Som at bo i en tropisk landsby
Det tager jeg gerne med for et par dage i en to-etagers hytte smukt omgivet af regnskov og høje limstensklipper, der giver følelsen af at bo midt i en tropisk landsby.
’Hytte’ er måske lige lovlig underspillet et ord at bruge om den smukke bygning, hvor stueplan er indrettet som stor tv-stue med sofa, minibar og toilet, og førstesalen består af bad med jacuzzi og bruser og et kæmpe soveværelse. Der er ikke sparet på det polerede mørke træ, og tropestemningen udenfor går fint igen i indretningen indenfor.
Den virkelige attraktion ved stedet, er den ubegrænsede adgang til verdens smukkeste strand, ‘Railay’. Stranden er så betagende flot med de høje klipper, der indrammer lagunen, og det klare havvand, der gør det muligt at se flere meter ned.
Verdens smukkeste strand
Faktisk er den så smuk, at rygtet om Railey, har spredt sig vidt omkring, så om dagen kommer endags-turister fra Krabis andre hoteller i båd hertil og tilbringer en dag i paradis.
Bliver det for meget turist-halløj, så ryk op til poolen, som ligger blot nogle få meter trukket tilbage fra stranden. Eller prøv en af de to andre fine strande, som alle andre steder ville få smilet til at brede sig på et glad ferieansigt, men som målt op imod verdens smukkeste strand alligevel blegner lidt…
Det er den slags "problemer" man bøvler med, når man indlogerer sig et sted som "Rayavadee".
Se prisen på Rayavadee – klik her!
Herover: Luksuriøs indkvartering midt i tropeskoven og tæt på verdens bedste strand.
Rayavadee
214 Moo 2, Tumbon Ao-Nang, Amphur Muang
81000 Krabi
Thailand
www.rayavadee.com