Med direkte flyafgang fra København med SAS Scandinavian Airlines er Chicago let indenfor rækkevidde, som både forretnings- og feriedestination. Flyvetiden fra Danmark er kun omkring 8 timer.
Med en lav dollarkurs er alle byer i USA oplagte for både forlængede weekender og de lidt længere ferier. Både hoteller og al shopping i USA er – set med danske øjne – yderst rimeligt prissat når man tager den lave dollarkurs med i beregningen.
For shoppinginteresserede er Chicago absolut en fantastisk by. Her er alt hvad du kan drømme om – fra mode outlets, hvor priserne er helt i bund – til de helt nye varer i Macy’s eller de andre modebutikker. Eneste minus er de danske myndigheders grinagtigt lave grænser for hvad man må medtage told- og momsfrit når man vender hjem.
Et besøg i Millinium Park er et absolut must når man er i Chicago. Her er der mulighed for at trække lidt frisk luft og se på de mange typer af mennesker der samles her. Er du heldig, så er der også massevis af gratis koncerter på den store koncertplæne i Parken. Chicago gør rigtig meget ud af at arrangere kulturelle aktiviteter i byen.
I forhold til de andre store amerikanske byer, så føler man ikke at Chicago er helt så overfyldt og byen har også en langt mere afslappet atmosfære end f.eks. New York, men dog stadig med storbyens mange muligheder.
Med placeringen ved Lake Michigan er Chicago heller ikke ramt af smog-problemer – luftkvaliteten i byen er faktisk rigtig god og føles for det meste renere end i f.eks. København, da der hele tiden blæser frisk luft ind over byen fra søen. Om sommeren har Chicago som noget helt unikt for en så stor by mulighed for at tilbyde en skøn badestrand ved søen.
I Millinium Park finder du et par yderst interessante kunstværker. Bl.a. Face’s of Chicago, hvor store tv-skærme på skulpturen viser ansigter af Chicago’s indbyggere. Med jævne mellemrum "spytter" disse ansigter vand ud til stor jubel for byens børn – specielt i sommersæsonen, hvor skulpturen nærmest forvandles til et større badeland.
Også "Bønnen", der mest af alt minder om spejlhuset er et rigtig sjovt besøg. Her er der altid et hav af mennesker, der synes det er sjovt at se Chicago skyline i den spejlagtige overflade.
Chicago byder på masser af shoppingmuligheder – her findes et hav af billige outlets, hvor du kan finde alle de kendte mærkevarer til yderst lave priser. Prøv bl.a. at kigge forbi Filene’s Basement, der sjovt nok ligger på første sal overfor Macy’s.
Overnatninger
Chicago byder på et hav af dejlige hoteller i alle prisklasser. Viviro.com kan anbefale dig at besøge et af Kimpton’s hoteller. Der findes tre i Chicago og de er alle forskellige. Du kan se mere på Kimpton’s hjemmeside. Det helt store udvalg kan du finde blandt Viviro’s billige hoteller , hvor du kan se hoteller i alle prisklasse til yderst lave priser.
Flybilletter til Chicago
SAS – Scandinavian Airlines – er det eneste flyselskab, der flyver direkte fra Danmark til Chicag. SAS har daglige afgange fra København og byder på tre klasse ombord afhængig af hvilket produkt du ønsker. De billigste flybilletter finder du på Economyclass, hvor der bydes på gratis mad og drikke samt egen tv-skærm. På Economy Extra får du også mad og drikke samt noget mere plads til benene ligesom der også er et sæde mindre i bredden. Desuden byder Economy Extra også på et underholdningssystem, hvor du selv kan starte og stoppe film og tv.
HVis du er til luksus i topklasse, så kan du flyve på Business Class, hvor du får en såkaldt lie-flat stol, der kan lægges næsten helt til, hvilket giver dig en perfekt nattesøvn ombord. Desuden er maden at sammenligne med et topklasse restaurant. Læs mere om SAS på deres hjemmeside.
Læs mere om Chicago
Læs mere om hvordan du optjener Eurobonus point når du flyver med SAS Scandinavian Airliners
Annonce:
Bestil billige flybilletter med SAS Scandinavian Airlines til Chicago
SAS flyver direkte fra København til Chicago med moderne Airbus 340 fly og tilbyder priser er serviceniveauer, der passer enhver smag. Vælg selv mellem Økonomiklasse, Economy Ekstra eller den lækre Business Class.
Bestil billige flybilletter til Chicago med SAS