Så er det slut med at nyde en smøg efter en lang flyvetur. Københavns Lufthavn nedlægger de lukkede rygerum og jager rygerne helt udenfor terminalen. Farvel til rygekabinerne og goddag til totalt rygeforbud.
Med inførelsen af den nye rygelov har lufthavnen arbejdet med at gøre området røgfrit, tilsyneladende for at gøre indeklimaet bedre for alle ikke-rygerne. Indtil nu har Kastrup haft en række rygekabiner i bagageområdet og i afgangshallen, hvor rygerne har kunnet nyde en smøg uden at genere resten af passagererne. Det er disse der nu bliver fjernet.
Undersøgelser som Københavns Lufthavn har fået foretaget har ellers vist, at de rejsende var tolerante over for rygeområderne. Alligevel vælger Kastrup nu helt at forbyde rygning i lufthavnen. "Vi har spurgt passagererne, og svaret er klart. Mange vil gerne tage hensyn til rygerne, men flertallet viser samtidig forståelse for en røgfri lufthavn med de fordele, det medfører," udtaler Susanne Frank.
De tidligere rygeområder bliver nu lavet om til siddeplader og hvileområder.