Den gamle børnesang om, hvad du kan få for en krone, er blevet aktuel igen med Norwegians seneste tilbud. For nu kan du få en flyvetur mellem København – Karup for kun én krone pr. vej.
For at fejre åbningen af Norwegians seneste indenrigsrute mellem København og Karup, tilbyder lavprisselskabet billetter for bare 1 krone plus kreditkortgebyr. De billige billetter er tilgængelige i introduktionsugen fra mandag d. 18. januar og til søndag d. 24. januar 2010. Salget af de ultrabillige flybilletter starter i dag.
40 minutters flyvning
Flyturen mellem København og Karup tager blot 40 minutter. For midt- og vestjyderne giver det mulighed for en hurtigt, nem og billig shoppetur i København. Metroen kører hver sjette minut fra Kastrup lufthavn, og går direkte til Kongens Nytorv på bare et kvarter.
Norwegian er nu oppe på 39 forskellige ruter i og ud af Danmark. I 2009 fløj 10,8 millioner mennesker med Norwegian.