Når talen falder på Østrig som feriedestination, så tænker de fleste nok på skiferie eller kulturoplevelser, og netop på disse områder har Østrig da også en masse at byde på. Denne uges destination er Wien, som byder på en masse oplevelser indenfor musik, teater, kunst og gastronomi. Lige nu er der billige flybilletter til Wien.
Wien er kendt for musikken og kaldes også ofte for musikkens verdenshovedsted. Byen afholder et stort antal festivaler, som absolut er et besøg værd. I marts afholdes både ”Viennas Sound of Easter” og Forårsfestivalen, mens du i maj og juni kan opleve Wien-festivalen. Faktisk er der større musikalske begivenheder hver eneste måned året igennem. Der er dagligt koncerter i Kursalon, hvor Strauss-brødrene engang har spillet. Her kan du opleve musik af Mozart eller Strauss.
Takket være byens mange pragtbygninger fra kejsertiden er her masser af serværdigheder at kigge på. Tag f.eks. en tur med hestevogn rundt i Innere Stadt, der er på Unesco’s verdensarvsliste. Steder du bør se er Wien Statsopera og kejserresidensen Hofburg. Mellem besøgene af de mange og smukke kulturelle seværdigheder, så gør dig selv en tjeneste og tag en pause på et af byens kendte konditorier og nyd en kop wiener melange med et stykke sachertorte.
Wien er verdenskendt for deres wienerschnitzel, der korrekt lavet er en fladbanket kalvekotelet vendt i mel. Ingen steder i verden er den bedre end i Wien. Wien har også en lang tradition for desserter og kager – prøv f.eks. Apfelstrudel, palatschinken eller knödel.
I sommeren ´08 var Østrig sammen med Schweiz værter for EM i fodbold – og bla. finalen blev spillet på Ernst Happel Stadion i Wien.
Østrigs eget flyselskab Austrian Airlines flyver direkte mellem København og Wien op til fire gange dagligt.