Hvis du drømmer om at rejse til USA, Canada eller Island, så kan det godt betale sig at booke nu. Lavprisselskabet WOWair flyver til et hav af byer i Nordamerika via Island, det gælder bl.a. Los Angeles, New York og San Fransisco, og i fire dage tilbyder selskabet 40% rabat på flybillettens pris.
WOW air er et islandsk lavprisselskab, der flyver fra København til Island, og her skifter du fly, for at komme videre over Atlanten til USA eller Canada. Keflavik lufthavnen på Island er ikke stor, så det er nemt at skifte fly her – du skal ikke gå langt eller køre med bus til en anden terminal.
Du skal dog være opmærksom på, at WOW air ikke inkluderer bagage i selskabets billigste “WOW basic” billetter – heller ikke håndbagage. Begge dele koster ekstra, ligesom der også skal betales for mad, drikke og film undervejs.
Omvendt, er du ude efter en billig flybillet, så se det her eksempel på HVOR billigt du kan komme til New York f.eks. d. 13. september 2018…
761 kroner for en one-way billet fra København til New York ER billigt. Især fordi du kan komme tilbage til Danmark for kun kr. 709,- (f.eks. d. 17. september).
Med rabatkoden “WOWSALE” bliver der fratrukket 40% af flybillettens pris, men rabatten gælder ikke skatter og afgifter. Du kan se, at normalprisen er overstreget i pristabellen, og at der står “kampagnekode” i prisboksen. Dermed ved du, at du har indtastet rabatkoden korrekt.
Der er blot nogle få regler for at opnå rabatten: 1) Du skal bruge en rabatkoden “WOWSALE”, 2) du skal rejse hjem senest d. 15. december 2018 og 3) du skal bestille flybilletten inden t kl. 23:59 GMT d. 27. august 2018.
Rabatkoden “WOWSALE” indtaster du i søgefeltet på flyselskabets hjemmeside www.wowair.dk, som i eksemplet herunder.
Så se at komme igang med at booke, hvis du er interesseret i billige flybilletter til en af disse amerikanske byer, som WOW air flyver til: Chicago, Cincinnati, Cleveland, Dallas-Fort-Worth, Detroit, Los Angeles, Montréal, New York EWR, New York JFK, Pittsburgh, San Fransisco, St. Louis, Toronto og Washington D.C.