Luftrummet over Danmark og Nordeuropa er fortsat lukket her fredag d. 16. april 2010. Det danske luftrum forventes lukket til lørdag morgen.
Der er tomt i terminalerne i Kastrup og de andre danske lufthavne. Der er ingen fly på startbanerne, ingen i de toldfrie forretninger og for en sjælden gangs skyld ingen kø ved sikkerhedskontrollen. Københavns lufthavn har været lukket siden torsdag d. 15. april kl. 18 og det danske luftrum forventes at være lukket til lørdag morgen.
SAS og Norwegian refunderer alle købte billetter eller booker om til en anden dato. Kontakt flyselskabet for at høre nærmere om reglerne i forbindelse med vulkanasken.
Mens dansk luftrum tidligst forventes åbnet lørdag morgen, så har Helsinki lufthavn meddelt, at den er lukket indtil lørdag d. 17. april kl. 15.
Vi opdaterer løbende situationen her på Viviro.com