Flyselskabet Norwegian sætter endnu en destination på rutekortet: Marrakech. En del af ‘Sex and the City 2’ er optaget i Marrokos næststørste by.
”Vi oplever stor efterspørgsel på vinterruter til varme destinationer,” forklarer Norwegians danske presse- og markedschef Johan Bisgaard Larsen. "Sidste år lancerede vi med succes en rute til Dubai. Derfor er vi glade for, at vi nu kan udvide vores store udbud af varme vinterdestinationer med et populært, eksotisk rejsemål som Marrakech".
Summer af liv døgnet rundt
Marrakech er Marokkos næststørste by og berømt for sin kultur, markeder og underholdning. En af de store attraktioner er Djemaa el-Fna, hovedpladsen i Marrakechs gamle bydel, hvor det summer af liv døgnet rundt. Pladsen er omgivet af madboder, akrobater og anden underholdning, og de smalle sidegader er spækket med restauranter.
Norwegian tager hul på den nye vinterrute til Marrakech d. 3. november 2010. To gange om ugen vil Norwegian flyve mellem København og Marrakech (onsdag og lørdag). Priserne for en enkeltbillet starter ved kr. 499,- inkl. skatter og afgifter, men kreditkort- og bagagegebyr tilkommer.