Det norske lavprisselskab har taget hul på det oversøiske eventyr. Første destinationer er New York og Bangkok og priserne starter ved 1.924 tur/retur
I slutningen af maj 2012 vil det første norske lavprisfly sætte kursen mod New York, og i begyndelsen af juni også mod Bangkok. Dermed tager Norwegian hul på den store opgave at transportere passagerer fra Skandinavien til USA og Thailand til lavpris.
Billetterne til de første flyvninger er allerede sat til salg, og en søgning viser, at de billigste billetter til New York kostede lige under kr. 2.000,- for en returbillet. I første omgang flyver Norwegian dog kun til Bangkok og New York fra Oslo og Stockholm, og således ikke fra København.
Mad og bagage koster ekstra
Derfor gælder den laveste pris, som er citeret i en lang række danske medier, da også kun med afrejse fra de to andre nordiske hovedstæder. Vil du flyve med Norwegian til New York eller Bangkok fra Danmark, så stiger prisen betydeligt, og fra København til New York via Oslo koster over 3.000,- på de billigste datoer.
Find billige flybilletter til New York – klik her
Norwegian giver ikke gratis mad og drikke ombord på flyet til New York og Bangkok, og en kuffert er heller ikke inkluderet i prisen. Til netop disse destination kan det være svært at undvære mad ombord, ligesom de fleste har en kuffert med på så lang en tur.
Begge dele skal købes til og tilbydes som en del af en standardpakke på kr. 500,- pr. vej, som også inkluderer sædereservation. Sammenlagt giver det så en pris på 4.000,- tur/retur til New York fra København, når kuffert, forplejning ombord samt sædereservation skal inkluderes.
Senere også direkte fra København
Norwegian har ved flere lejligheder fortalt, at også København vil få direkte oversøiske ruter, men i begyndelsen kræver det et stop undervejs at flyve til USA eller Thailand med Norwegian.
Dermed kan Norwegians langdistanceflyvninger sammenlignes med en lang række andre selskaber, som også kræver et stop undervejs for danske rejsende, f.eks. Finnair, Lufthansa, KLM, Brussels Airlines, Air France, British Airways og mange andre.
Billigst blandt disse selskaber er lige nu Finnair, som tilbyder en returbillet til New York via Helsinki for kr. 3.658,- inklusive bagage og mad ombord.Således er finnerne faktisk 400 kroner billigere end Norwegian, hvis rejsen tager udganspunkt i afrejse fra København.
Find billige flybilletter til Bangkok – klik her
Det er således vigtigt altid at lave en prissammenligning inden du bestiller flybilletten til New York, så du kan se, hvilket flyselskab, der reelt er billigst. Du kan altid se prisniveauet for billige flybilletter til New York i denne liste – klik her!
Når det er sagt, så byder vi her på Viviro.com velkommen til Norwegians oversøiske satsning og ser frem til endnu flere billige billetter til USA og Thailand – to af danskernes foretrukne rejselande.
Læs flere detaljer om Norwegians flyvnigner til USA og Thailand her: Norwegian starter salget af flybilletter til New York og Bangkok