Det er gode nyheder til rejsende fra Karup og Rønne, som flyselskaberne Finnair og DAT lancerer. De to selskaber har lavet en aftale, der gør det nemmere at komme til Asien fra de to danske provinslufthavne.
Fremover vil det være muligt at købe en gennemgående billet fra Karup eller Rønne og videre til Finnairs store rutenet i Europa og Asien. Især de asiatiske destinationer er Finnairs stært repræsenteret på, og med den nye aftale skal passagererne ikke længere ud i Københavns Lufthavn og checke ind igen.
Bagagene ryger hele vejen igennem til slutdestinationen, og skulle der opstå forsinkelse undervejs, så har flyselskaberne ansvaret for at de rejsende kommer hele vejen frem til rejsemålet.
”Det er med stor glæde, at jeg kan præsentere denne nyhed. Vores jyske og bornholmske kunder har i lang tid efterspurgt det, og det er nu nemmere end nogensinde før at rejse direkte fra lufthavnene i Karup og Rønne til Helsinki og Asien med DAT og Finnair,” siger chefen for Finnair Danmark, Robert Öhrnberg.
Finnair og DAT kan dermed i fællesskab tilbyde nogle af de hurtigste og mest behagelige forbindelser mellem Karup og Rønne til Finland, Baltikum, Rusland, Asien og Australien.