Den nordislandske by Akureyri bliver ny Icelandair destination næste sommer. Det gør det nemmere for rejsende for hele Europa at komme til Islands næststørste by.
I sommeren 2012 kan Icelandair tilbyde sine kunder fire ugentlige afgange fra Keflavik til Islands næststørste by Akureyri. Icelandair leaser et Fokker 50 fly fra søsterselskabet Air Iceland som indsættes på ruten mellem Keflavik og Akureyri.
Langt kortere rejsetid
Rent praktisk betyder det, at man kan tage eftermiddagsflyet fra f.eks.de skandinaviske hovedstæder til Keflavik og er slutdestinationen Akureyri i nordisland skifter man blot fly i Keflavik. Man kan checke ind hele vejen til Akureyri.
Rejsetiden bliver sålededes betragteligt kortere, da man ikke længere skal ud af lufthavnen i Keflavik, ind til selve Reykjavík, hvor indenrigsruterne normalt udgår fra. Afgangen til Akureyri passer med Icelandairs eftermiddagsfly fra Europa så transittiden er minimal.
Icelandair flyver fra både København og Billund til Reykjavik og derfra videre til en lang række destinationer i Nordamerika: New York, Boston, Minneapolis, Orlando, Seattle og Washington D.C.i USA samt Toronto og Halifax i Canada.