Norwegian åbner en ny rute mellem Billund og Barcelona næste sommer. Ruten, som får to ugentlige afgange, er Norwegians tredje fra den jyske lufthavn. Samtidig øger selskabet antallet af afgange på hele fem ruter fra Københavns lufthavn.
Norwegian udvider igen sit danske rutenet. Fra 1. juni tilbyder flyselskabet en splinterny rute mellem Billund og spanske Barcelona. Ruten, som opereres indtil 23. oktober, får to ugentlige afgange, mandag og fredag. Udover den nye Barcelona-rute har Norwegian flyvninger til Alicante og Oslo fra Billund.
Også tænkt for spaniere, der vil til Legoland
”Det er glædeligt, at vi nu kan tilbyde rejsende fra Billund en rute til Barcelona, som er et af vores mest populære rejsemål. Samtidig tror vi på, at ruten vil bidrage positivt til turismen i lokalområdet omkring Billund, da mange spaniere vil ønske at besøge Legoland,” siger Thomas Ramdahl, kommerciel direktør i Norwegian.
Norwegian vil flyve to gange ugentligt mellem Billlund og Barcelona (mandag og fredag) fra 1. juni-23. oktober 2015. Priserne starter fra 399,- enkeltbillet og billetter kan bestilles i dag. Find flybilletter med Norwegian her på Viviro.com ved at bruge søgeboksen øverst på siden.
Øger antal afgange fra Københavns Lufthavn på populære ruter
Der også gode nyheder til rejsende fra Københavns Lufthavn. Norwegian øger nu antallet af afgange på fem populære ruter fra lufthavnen. Det drejer sig om ruterne til Malaga, Mallorca, Budapest, Edinburgh og Krakow.
København-Malaga vil gå fra 12 til 13 ugentlige afgange, ruten til Mallorca vil få ni ugentlige afgange mod syv tidligere. I højsommeren vil selskabet operere hele 11 gange ugentligt mellem København og den spanske ferieø. Derudover vil Norwegian flyve seks og otte gange ugentligt mellem henholdsvis Edinburgh og Budapest.