“Dallas” var titlen på en amerikansk tv-serie, der var kæmpestor i 80’erne og 90’erne – også i Danmark, hvor den blev vist på DR. Serien tog udgangspunkt i den stenrige Ewing-familie, hvis rigdom kom fra olie og kvægavl i Texas, og kørte i 14 sæsoner.
For mange danskere er den tv-serie, det første som falder en ind, når talen falder på byen Dallas. Netop denne texanske storby bliver ny Icelandair destinationer fra midten af maj 2018.
”Vores nye service til Dallas Fort Worth giver vores europæiske passagerer mulighed for at udforske ”the great Lone Star State” ligesom vores texanske passagerer kan flyve non-stop til Island og videre ud til de mere end 25 europæiske destinationer vi tilbyder”, Birkir Holm Gudnason, Icelandairs CEO.
Dallas Fort Worth International er destination nummer 20 i Nordamerika og første destination i det sydlige USA. Icelandair vil få fire ugentlige afgange til Dallas Fort Worth: Mandag, onsdag, fredag og søndag med afgang fra Keflavik, Island til Dallas Forth Worth kl. 17.15 og ankomst fra DFW til Island kl. 06.00 i direkte forbindelse med eftermiddagsankomsterne til Island og morgenafgange til Europa.
Icelandair har 48 destinationer heraf 20 i Nordamerika: 15 i USA med Dallas Fort Worth, Texas og Cleveland, Ohio fra 2018 og fem i Canada.