Sikkerhedsvideoer behøver ikke være kedelige. Air New Zealand har tilsat hobitter, orker og elver til den obligatoriske film inden flyvningen. Resultatet er enestående!
Air New Zealand har tidligere tiltrukket sig stor opmærksomhed med en sikkerhedsvideo, hvor flypersonalet optrådte uden en trevl på kroppen (se den her), og nu prøver selskabet med en ny film for at fange passagerernes opmærksomhed inden take-off.
Denne gang forsøger selskabet med orker, elver og hobitter, og resultatet er en sikkerhedsvideo som ingen anden. Den lille underholdende film gør det sjovt at kigge på den obligatoriske film med sikkerhedsinstruktionerne, samtidig med at alle de formelle ting omkring sikkerheden bliver formidlet korrekt.
Se også: Sikkerhedsvideo uden tøj på
Det er ikke tilfældigt, at det netop er Air New Zealand, der laver denne film. New Zealands storladne natur dannede rammen omkring Ringenes Herre filmene, og således var det helt naturligt for selskabet at tage udgangspunkt i universet fra filmene og bøgerne.
Det er især passgerer som har mange flyvninger i løbet af et år, som flyselskaberne har svært ved at få opmærksomhed fra, når de gennemgår sikkerhedsprocedurerne. Disse passagerer har typisk set instruktionerne et hav af gange, men det er vigtigt at huske på, at flyselskaberne ikke laver disse videoer eller demonstrerer sikkerhedsinstruktioner ombord for deres egen skyld, men udelukkende for dig som passager.
Det er for din sikkerheds skyld, men derfor behøver det jo ikke at være kedeligt. Se sikkerhedsfilmen med orker, elver og hobitter herunder.
Du kan dele denne video med dine venner ved at benytte mulighederne herunder