Mens det gode vejr stadig lader vente på sig her i Danmark, så begynder foråret og solen at melde dig omkring Middelhavet. For få uger siden var jeg et smut i Nice, hvor solen skinnede fra en skyfri himmel og termometeret sneg sig op på en 15-18 grader. Netop på denne tid af året er rejsemålene omkring Middelhavet blandt mine favoritter. Derfor har jeg valgt Venedig som denne uges destination også fordi der netop nu er billige flybilletter til Venedig fra København.
Venedig er en fantastisk by, at besøge her inden sæsonen for alvor starter og hvor vejret er begyndt at vise sig fra den pæne side. Når solen skinner, så er der ikke noget mere hyggeligt sted end Markuspladsen i Venedig, at nyde en kop kaffe eller et koldt glas vin – selvom det er herredyrt. Musikken, artkitekturen, turisterne, vejret og duerne skaber en stemning, der er helt ubeskrivelig og som bare må opleves.
På Markuspladsen er der tusindvis af tamme duer, som turister fodrer i stor stil. Nu er jeg ikke den store fan af duer, men jeg må medgive, at lige i dette tilfælde, så er det imponerende med så mange samlet på et sted. Det er en oplevelse, som især børn vil være vilde med.
Et besøg i Venedig er også ensbetydende med en sejltur. Gondolerne er jo oplagte, men enormt dyre. Et billigere alternativ kan være en tur med vandbussen – de såkaldte Vaporetti – der fører dig på en helt fantastisk sightseeing tur gennem hele byen. Det er en både smuk og ikke mindst billig tur.
Byens hovedfærdselsåre er Grande Canal, der sammen med Rialtobroen er en attraktion i sig selv. Her er et leben, som kun sjældent ses andre steder.
Vil du lidt væk fra byens liv, så tag en sejltur til Lido, hvor du også finder Venedigs strand. I selve venedig kan du ikke bade, men stranden på Lido er særdeles indbydende. Herude er der også lidt mere ro end i selve Venedig.
Flybilletter til Venedig starter på omkring en tusindkroneseddel afhængig af tidspunkt og sæson. Du kan selv søge de billigste flybilletter til Venedig på Flyrejsen.dk. /FP