Air France flyver dig til tre kontinenter med luftens konge – den særdeles komfortable Airbus A380.
Airbus A380 er verdens største passagerfly og flåden hos det franske flyselskab tæller nu otte eksemplarer af det enorme fly. Superjumboen bliver sendt til seks forskellige destinationer på tre kontinenter: Johannesburg, New York’s John F. Kennedy Airport, Tokyo, Los Angeles, Shanghai og Washington D.C.
USA, Afrika og Asien
Air France vil desuden flyve til San Francisco dagligt med Airbus A380 i forbindelse med den kommende sommersæson, ligesom Sao Paolo vil blive betjent med Airbus A380 i første halvår 2014.
Lidt overraskende er det planen, at Air France i løbet af vinteren vil indsætte Airbus A380 på jævnlig basis på ruten til den største by og tidligere hovedstad på Elfenbenskysten, Abidjan. Dermed vil Abidjan blive den anden afrikanske A380 destination for Air France efter Johannesburg i Sydafrika.
Ombord på Air Frances udgave af Airbus A380 er der plads til 516 passagerer fordelt på ni pladser i første klasse ‘La Première’, 80 sæder i Business Class kabinen, 38 på Premium Economy og til sidst 389 sæder på økonomiklassen.