De har ligger der i 4500 år og er kendt verden over som et af antikkens syv vidundere. Pyramiderne ved Giza i Egypten er nu kåret som Afrikas største turistattraktion.
Det behøver ikke nødvendigvis være nyt for at være spændende. Pyramiderne ved Giza i Egypten er ikke en af verdens mest kendte turistattraktioner uden grund. Det cementerede prisen fra årets World Travel Award i Egypten for nylig, da rejsebranchen kårede pyramiderne som Afrikas største turistattraktion.
Pyramiderne overgår dermed spektakulære steder som Victorias Falls og Afrikas højeste bjerg, Kilimanjaro. Bag kåringen står nogle af verdens største kendere af verdens turistattraktioner, nemlig rejsebranchen selv.
100.000 danskere holder ferie i nærheden
Kåringen understreger, at Pyramiderne ved Giza bestemt er en køretur værd for de mere end 100.000 danskere, der hvert år holder ferie i Egypten.
Fra Sharm El Sheikh og Hurghada, der er blandt de mest besøgte destinationer af danskerne, er der ca. 5-6 timers kørsel til faraoernes enorme gravmonumenter, der ligger lige uden for Kairo. Turen kan også tilbagelægges med fly til rimelige priser.
En udflugt til Pyramiderne kan kombineres med et visit hos den berømte Sfinks i Giza, der befinder sig i nærheden af Pyramiderne, og ifølge historien er opsat for at vogte over dem.